Dart er et spil, der er blevet spillet i mange, mange år, men diskussionen om dart raser stadig. Er dart blot et drukspil for fulderikker på beværtninger og sportsbarer? Er dart egentlig en sportgren, der kun kan spilles ordentligt af professionelle dartspillere i dartklubber og turneringer? Eller ligger sandheden et sted midt imellem?
Dart som et fuldemandsspil eller professionel sportgren
Dart forbindes af langt de fleste mennesker med berusede mandfolk på sportsbarer og værtshuse, der med hujen og latter kaster om sig med dartpile, der kun sjældent rammer dartskiven. Og dart har da også en forhistorie i Storbritannien som et klassisk arbejderklassespil, der spilles på diverse pubs efter arbejde.
Dart er dog også af nogle mennesker opfattet som en legitim sportsgren, der intet med fuldskab og alt med benhård konkurrence har at gøre. Siden midten af 1990’erne er dart blevet mere og mere anerkendt på verdensplan som en sportsgren. Dart spilles af dedikerede af medlemmer af seriøse dartklubber og på professionelt plan af atleter såsom Phil Taylor, Gary Anderson og Michael van Gerwen. Der findes ovenikøbet to store dartforbund, PDC (Professional Darts Corporation) og BDO (British Darts Organisation). Forbundene afholder en række turneringer hvert år, blandt andet verdensmesterskabet i dart, hvor de dygtigste dartspillere fra forbundene dyster mod hinanden.
Dart er for alle og udstyr købes nemt på nettet
Men sandheden er, at dart ikke kun sjovt at spille, når man er fuld på en sportsbar eller i al alvor som en professionel dartspiller i en dartklub. Dart kan spilles på alle niveauer af alle mennesker og er en fritidsaktivitet, der kan dyrkes af børn og unge i fritidsklubben eller af hele familien i fællesskab hjemme i stuen. Dart kræver heller ikke særligt meget udstyr. Dartskive og dartpile kan nemt købes online hos for eksempel dartshop.dk.