Online markedsføring af rejser

Hvem er din målgruppe?

Der er ingen tvivl om, at online markedsføring af rejser er blevet en uundgåelig størrelse for langt størstedelen af aktørerne på markedet. Her er mulighederne rigtig mange, og det er ikke nemt at give et utvetydigt svar på, hvad der giver de bedste resultater.

Med video og display har du mulighed for at profilere både din virksomhed og dit brand. Samtidig findes der masser af redskaber og medier til at målrette annonceringen i forhold til målgruppen.

Søgemaskine-markedsføring er en ganske effektivt kanal til at ramme målgruppen med forskellige budskaber i forskellige faser af købsprocessen.Denne type markedsføring kan både tilrettelægges på de generelle søgemaskiner som Google, men ofte kan det også være værd at overveje de forskellige rejsesøgemaskiner og bookingsider, som ens målgruppe eventuelt benytter. Denne form for markedsføring deles typisk op i annoncering og organisk markedsføring, hvor den betalte del typisk rummer betalte annoncer, der fremkommer ved udvalgte søgninger. Omvendt dækker den ikke-betalte del over optimering af sin tilstedeværelse på de pågældende søgemaskiner, så ens brand eller ydelser bliver vist uden man betaler for selve visningen.

De sociale medier rummer mange forskellige muligheder for at ramme den ønskede målgruppe. En stor fordel ved sociale medier, er blandt andet at det giver mulighed for at indstille sine kampagner ganske specifikt i forhold til hvilken målgruppe, man vil ramme. På den måde kan man minimere betalingen til visninger, der rammer personer uden for målgruppen.

Influencer marketing er også et udbredt fænomen inden for rejsebranchen. Her kan man eksempelvis benytte kendte personer, som ens målgruppe følger. En ofte anvendt metode er at få en influencer til at besøge ens hotel eller benytte ens rejsebureau og derefter lave opdateringer om ens ydelse, som følgerne så bliver eksponeret for. Her opstiller markedsføringsloven dog klare retningslinjer for, at sådanne kommercielle samarbejdsaftaler skal deklareres klart og tydeligt.

Søger du hjælp?

Er der brug for en konsulent til at hjælpe Jer i gang med at markedsføre Jeres rejser og/eller ture?