home Bolig, Byggematerialer, Håndværk, Haver Ved du hvad et nedsivningsanlæg er?

Ved du hvad et nedsivningsanlæg er?

Når spildevand, eller såkaldt brugsvand skal udledes fra en bygning, forsøger man så vidt muligt at lede vandet ned i jorden hvor det høre til. Derfor etablere man et nedsivningsanlæg. Et nedsivningsanlæg kan både etableres selvstændigt til et hus, eller det kan etableres således at det høre til flere huse, eksempelvis ved række- eller parcelhuse. Et nedsivningsanlæg fungerer på en sådan måde, at spildevandet føres direkte ud af bygningen og ned i en tank, der bliver kaldt for septiktanken. Her samles alt vandet, og organisk materiale såsom hår, madrester ect. bliver frasorteret. Derefter ledes vandet videre til det såkaldte nedsivningsanlæg. Dette nedsivningsanlæg består af to drænrør og en masse sten. Disse sten kaldes for nøddesten. Vandet fordeles ud mellem alle disse sten, og siver dernæst ned i jorden. Der findes to typer af nedsivningsanlæg. Det ene er afhængigt af, at der naturligt er en skråning, således at etableringsstedet er faldende. Den anden løsning er til, hvis etableringsstedet ikke er faldende. Her installeres der et nedsivningsanlæg med tryk-nedsivning. Det betyder, at der monteres en pumpe på septiktanken, som presser vandet ud.

 

Prisen for et nedsivningsanlæg

Prisen for et nedsivningsanlæg er faktisk ikke det dyreste. Den største udgift er selve etableringsomkostningerne. Et nedsivningsanlæg der er beregnet til ca. 5 mennesker, koster i omegn af 15-20.000 kroner for en septiktank. Herefter vil der selvfølgeligt være mindre udgifter til rørarbejde, og til sidst er der selve nedsivningsanlægget, der kan variere i pris. Prisen ligger mellem 35-60.000 kr. Dette dækker etableringsomkostninger for et normalt nedsivningsanlæg, hvor jorden har et naturligt fald. Prisen kan være højere, hvis der skal etableres tryk-nedsivning. Vedligeholdelsen af et nedsivningsanlæg ligger på ca. 1200 kr., da der ikke er meget vedligeholdelse af selve anlægget, andet end at tanken skal tømmes en gang årligt.

 

Et nedsivningsanlæg vil ikke fremtræde synligt på din grund, så der er derfor ingen grund til bekymringer på den front. Det eneste synlige der vil være, er dæksler og et udluftningsrør. Det er sågar muligt at etablere et mindre plante bed oven på nedsivningsanlægget, hvis dette ønskes. Det eneste man skal være opmærksom på er, at det skal være mindre planter, da større planter vil opbygge et større og kraftigere rodnet, der på længere sigt kan ødelægge nedsivningsanlægget. Hvis man står og skal til at etablere et nyt nedsivningsanlæg, anbefales det, at man undersøger de forskellige muligheder, der er til rådighed, da der kan være lidt penge at spare.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *