home Dyr, Dyrepleje Ny film om Ramboline – elefanten i Cirkus Trapez

Ny film om Ramboline – elefanten i Cirkus Trapez

Der er næppe tvivl om, at elefanten Ramboline er stærkt knyttet til Cirkus Trapez og især til sin ejer, Bernhard. Det er heller ikke så sært. I mere end 30 år har Bernhard og Ramboline nemlig været et makkerpar, hvilket giver dem et helt særligt bånd til hinanden.

At Ramboline er vant til cirkuslivet og trives i dette, er der heller ikke ret meget tvivl om. I hvert fald ikke, hvis man ser den nye mini-dokumentar, “The Last Elephant”, som netop skildrer dette. Dokumentaren løfter sløret for Rambolines hverdag og giver – trods sin korte varighed – et unikt indblik i dens tilværelse som cirkus-elefant og dens forhold til Bernhard.

Sådan er filmen blevet til

Dokumentarfilmen er 100 % non-kommerciel. Dvs. den er blevet til under en dokumentar-workshop som en del af Fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Cirkus Trapez har altså ikke betalt sig til filmen – nej, den er blevet til på de unge studerendes eget initiativ.

Det foregik sådan, at Cirkus Trapez åbnede sine døre for filmmagerne, og så kunne de ellers skildre Rambolines liv “frit fra leveren” – altså ud fra de observationer, de selv gjorde sig.

Se “The Last Elephant”

Her kan du se filmen med dine egne øjne. Den er oprindeligt udgivet på Cirkus Trapez’ YouTube-kanal samt dette blogindlæg.

De siger producenterne selv

Producenterne bag filmen er Jens Hartmann Schmidt og Maria Albrechtsen. Om dokumentaren udtaler de selv:

Med udgangspunkt i det nye forbud mod vilde dyr i cirkus, tog vi kontakt til Cirkus Trapez for at få syn for sagen, og møde det, der nu bliver en af Danmarks sidste cirkuselefanter. Vi var nysgerrige på, hvordan livet som cirkuselefant er, og vi ville dokumentere et stykke cirkushistorie, som med den nye lovgivning nu er ved at blive fortid. Cirkus Trapez åbnede deres døre (eller teltduge) for os, og vi fik frit lov til at bevæge os rundt med vores kameraer i to uger. Her lærte vi Ramboline og Bernhard at kende og blev fascinerede af deres fortælling. Filmen er et resultat af det, der udspillede sig foran vores kameraer, i de to uger vi rejste rundt med Cirkus Trapez.

Læs mere om Cirkus Trapez her:

https://cirkus-trapez.dk/

https://www.facebook.com/CirkusTrapez/

http://cirkusportalen.dk/dansk-cirkus/cirkus-trapez.html

https://www.linkedin.com/company/cirkus-trapez/

https://www.instagram.com/cirkustrapez/

http://cirkus-dk.dk/htm/dk/trapez.htm

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *