home Indretning & design, Kontor, Møbler Florence Knoll satsede i en svær tid, men vandt i sidste ende

Florence Knoll satsede i en svær tid, men vandt i sidste ende

Den amerikanske arkitekt Florence Knoll har haft stor indflydelse på udviklingen inden for møbeldesign. Og det til trods for at hun ikke selv kaldte sig for møbeldesigner. Den dag i dag er hendes møbler stadig populære og kendte verden over, og det er ikke uden grund.

Florence Knoll hentede en del af sin inspiration, mens hun studerede under Mies van der Rohe, men hendes designs blev først virkelig anerkendte, da hun overbeviste Hans Knoll, grundlægger af designfirmaet Knoll, om at han skulle inkludere indretning som et tilbud til kunderne.

Florence Knoll designede kun et møbel, hvis hun mente, at Knoll-kollektionen ikke kunne byde på præcis den stil, der passede til indretningen. Ifølge Florence Knoll skulle arkitekter bruges til at designe møblerne, og resultatet blev produktion af møbler, som skulle gå hen og blive stilikoner på det 20. århundrede. Disse møbler kan stadig findes i Knoll-kollektionen.

I 1946 giftede hun sig med Hans Knoll og blev derefter partner i firmaet. Men da Hans Knoll blev dræbt i en tragisk bilulykke i 1955, måtte Florence overtage forretningen. Hun blev i firmaet indtil 1965, hvorefter hun gik på velfortjent pension som afslutning på en imponerende karriere.

Florence Knoll interesserede sig især for indretningen af kontorer, og hendes idéer om et stilrent og overskueligt kontor blev anerkendt af ledende amerikanske firmaer og vandt stor fremgang i 1960’erne.

Vi kan takke Florence Knolls viljestyrke for, at vi kan nyde godt af hendes møbeldesigns den dag i dag. Uden den havde hun nok ikke været i stand til at føre sin vision ud i livet. Hun levede nemlig i en svær krigstid, hvor livremmen var strammet ind og penge en mangelvare.

Den rene og enkle stil, der kendetegner Knolls møbler lever op til nutidens værdier, og derfor er hendes møbler stadig meget populære verden over.

2 thoughts on “Florence Knoll satsede i en svær tid, men vandt i sidste ende

  1. Hej,

    Jeg er selv stor fan af Florence Knoll møbler og kender også lidt til hendes historie. Men jeg troede nu hun var født Florence Bassett? Det er i hvert fald også et af hendes efternavne…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *