home Forsikring Dansk Boligforsikring – høj faglighed og all around rådgivning

Dansk Boligforsikring – høj faglighed og all around rådgivning

Der findes mange boligselskaber i Danmark, og det er forskelligt hvilke områder, de varetager. Dansk Boligforsikring er et forsikringsselskab – som navnet også afslører – der er specialiseret i ejerskifteforsikringer og sælgeransvarsforsikringer. Deres kerneydelse er ejerskifteforsikring, som er markedsførende inden for. I 2018 var Dansk Boligforsikring det selskab, som havde den største markedsandel (andel på 28,4 %). Det kan ses i de statistikker, som Forsikring og Pension står for at udforme.

I og med at Dansk Boligforsikring beskæftiger sig med boligområdet – og kun boligområdet – er der også tale om et nicheselskab. Tidligere undersøgelser har vist, at nicheselskaber ofte klarer sig bedre i forhold til kundetilfredsheden. En af grundene til det kan skyldes, at disse selskaber sætter alle ressourcer ind på ét felt. På den måde er alle i organisationen vidende – med forskellige styrker og vidensområder – om boligmarkedet.

Ejerskifteforsikringer og sælgeransvarsforsikringer: Hvad er det?

Hvis vi starter med ejerskifteforsikringer, som uden tvivl er Dansk Boligforsikrings vigtigste produkt, er det en sikring mod køber. Her menes der køber i en bolighandel. Køber kan både være tidligere boligejer, som blot undergår et ejerskifte – altså skifter bolig. Men det kan også være førstegangskøbere, som ikke før har haft selvejet bolig. Forsikringen gælder for en 5 eller 10 årig periode afhængig af, om du investerer i en basis eller udvidet udgave.

Dækningen på en ejerskifteforsikring er i udgangspunktet det samme hos alle selskaber, da det er bestemt lovmæssigt. Det er dog ikke ligegyldigt hvilket forsikringsselskab du vælger blot på grund af dette. Eksempelvis er selvrisikoen svingende. Hos Dansk Boligforsikring ligger selvrisikoen på 5000 per skade og maks 20.000 for hele perioden. Det vil sige, at hvis du får en femte skade, er der ingen selvrisiko.

Ejerskifteforsikringen dækker, hvis du opdager skjulte fejl og mangler i boligen. Det er en betingelse, at skaden ikke er beskrevet i tilstandsrapporten, hvis du vil opnå dækning. Så var du nemlig bekendt med forholdet, da du flyttede ind. Der er ligeledes nogle forhold, som skal være opfyldt, før skaden er dækket af forsikringen. Hos Dansk Boligforsikring anbefaler man altid, at du som kunde læser betingelserne meget grundigt igennem, før du tegner en ejerskifteforsikring.

Sælgeransvarsforsikringen er derimod henvendt til sælger. Som udgangspunkt er du som sælger fritaget for ansvar, når du har fået udarbejdet en tilstandsrapport og præsenteret køber for en ejerskifteforsikring, hvor du har tilbudt at betale halvdelen af præmien. Der kan dog være tilfælde, hvor køber kun har én mulighed for erstatning for en bestemt skade. Og det er ved at sagsøge sælger. I sådan et tilfælde dækker forsikringen den sum, der eventuelt måtte tilbagebetales.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *