home Tøj Mine army veste reddede mig fra at drukne I den store sø ved skolen

Mine army veste reddede mig fra at drukne I den store sø ved skolen

Der var engang, hvor jeg blev reddet af mine army veste. Folk havde gjort nar af dem, og de forstod ikke helt, hvorfor jeg behøvede så mange. Det var ikke antallet jeg ejede, men antallet jeg havde på, på én gang. Det er en meget god historie, og så er den sand.

Jeg sad henne i skolen og havde undervisning, da jeg fik en papirkugle i nakken. Jeg vendte mig om og fik øje på min eneste ene. Hun var simpelthen så smuk og dejlig at se på. Det var desværre ikke hende, der havde kastet papirkuglen. Det var en af de drenge, der altid mobbede mig for mit overforbrug af army veste.

Han pegede ned på papirkuglen. Jeg skulle åbenbart samle den op. Det gjorde jeg. Jeg foldede den ud og så en besked. Beskeden fortalte mig, at jeg skulle mødes med de populære drenge efter skole, så de kunne få lov til at få inspiration fra mine army veste.

Inspiration til hvad? Det vidste jeg ikke. Men det var sjældent, jeg blev bedt om noget som helst. Jeg adlød og mødtes med dem. De stod allerede og ventede på mig. De havde alle sammen army veste på. Jeg forstod ikke joken.

De samlede sig omkring mig. Jeg var sikker på, at det var tid til at få tæsk. Det plejede de nemlig altid at gøre. Enten stod den på tæsk, eller så havde de fundet på en helt ny måde at gøre grin med mine army veste på. Jeg håbede lidt, det var det sidste.

De samlede mig op og smed mig i en trillebør. Jeg skreg som en stukken gris og baskede med armene for at komme fri. Der var intet, jeg kunne gøre. Vi nåede ned til søen ved skolen. De væltede mig ud af trillebøren. Jeg kunne se, en masse robåde var gjort parate. Trods mine army veste ville de stadig hænge ud med mig? Jeg blev glad.

Alle drengene havde en fiskestang i hånden. Var de seriøse? De så seriøse ud med de army veste. De havde måske langt om længe lært at værdsætte dem. De var jo også praktiske med alle de lommer. Perfekte til fiskeri og andet, hvor mange lommer var nødvendige.

Jeg fik også stukket en fiskestang og noget madding i hånden. Dette udviklede sig hurtigt til en munter dag. Jeg havde aldrig prøvet at fiske før. Jeg proppede maddingen i en af mine mange army veste og trådte ud i en nærtliggende båd.

Det var ret skræmmende at sejle rundt ude på den store sø. Især fordi jeg ikke kunne svømme. Det havde jeg aldrig fortalt nogen før. Jeg var flov over det. Jeg troede også, det var en af grundende til, at jeg altid havde så mange army veste på. For at skjule min skam.

Nu var det på tide, at jeg fik maddingen op igen. Jeg proppede en orm på krogen og smed den i vandet. Det tog godt nok lang tid at vente. Men det var jo også lidt af charmen ved at fiske. Nogle af de andre drenge i min båd valgte at tage deres army veste af.

Det ene øjebliks ukoncentration var nok til, at jeg fik bid og blev hevet i vandet. Jeg plaskede rundt og gik i panik. Jeg var bange for at drukne. Men jeg sank ikke. Mine army vestes lommer var fulde af luft og holdte mig flydende.

Tænk at de army veste, som jeg altid var blevet drillet med, skulle være dem, der reddede mit liv den dag. Jeg blev fisket op af en af de andre drenge. De spurgte om jeg var okay. Det var jeg. Siden den dag, har jeg altid haft venner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *